Historie
Oprindelse indtil 1859
Fugleskydningens historie fortoner sig lidt tilbage i middelalderen, hvor man mener, at papegøjeskydningen, som det også kaldtes, opstod i Frankrig og Tyskland i 1200-årene.
Laug og gilder havde stor indflydelse i disse samfund, som kunne være fra mindre købstæder op til hovedstæder, og bl.a. blev disse laug og gilder styret ved en vægtig gildeskrå.Man havde borgervæbning, og gilderne deltog i disse, men der blev også ved våbenøvelserne etableret mere underholdende elementer, som blev grundlaget for Papegøjeselskaberne, hvor man skød til Papegøjen, det endte så med at blive en rigtig festlig foreteelse, som er grundlaget for Fugelskydningselskaberne.
Man skød til måls med bue og pil eller armbrøst efter en træfugl, som var sat på en høj stang.
Det ældste danske selskab er “Guds Legems Lav”, som blev stiftet i Ålborg i 1431, eksisterer stadig, men nu under betegnelsen “Det broderlige Skydeselskab i Aalborg”.Det fornemste selskab i Danmark er vel nok “Det kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab”, som omtales i 1443. Man benyttede armbrøst helt op til 1579, hvorefter man gik over til nye bøsser og geværer.
På de tider var Høje-Taastrup Kommune et landbrugsområde uden bymæssig bebyggelse. I 1847 blev jernbanen fra København til Roskilde anlagt, og der blev etableret stationer ved Taastrup Hovedgaden (som dengang hed Køgevejen) i Taastrup samt ved Roskildevej i Hedehusene. Erhverv og handel var i støbeskeen, så de 2 stationer blev hurtigt grundlaget for en bymæssig udvikling i de 2 samfund, øst og vest for Høje Taastrup.
Høje-Taastrup Kommune havde i 1858 ca.1400 indbyggere, så der var vel ikke et lokalt befolkningsgrundlag for et fugleskydningselskab, men gårdejer Jens Nielsen, Klovtofte indbød alligevel 5 borgere til møde på Taastrup Nykro den 10. september 1859, og her blev så Taastrup & Omegns Fugleskydnings Selskab Anno 1859 stiftet.
Da der således var for få indbyggere i Høje-Taastrup Kommune til at etablere et fugleskydningsselskab, måtte medlemsområdet udvides til også at omfatte omegnen, hvorfor medlemmerne kom fra naboområderne, Glostrup, Risby, Vallensbæk, Ledøje, Ballerup, Brøndby m.fl. samt København, men i dag er det en betingelse for at blive optaget i selskabet, at man enten har bopæl eller beskæftigelse i Høje-Taastrup Kommune.
Ved den første fugleskydning på Roskildekro i Taastrup i juli 1859 havde selskabet 48 brødre.
Nyere fra 1859
Fugleskydningen blev fra 1860 til 1972 afholdt på Roskildekro i Taastrup, hvorefter den flyttedes til Taastrup Idrætspark.
For at blive broder i selskabet, skal man anbefales af en skydebroder, hvorefter forslaget bliver behandlet på førstkommende generalforsamling. Endnu er ingen af de foreslåede blevet afvist. Der må højst være 200 brødre, så godkendte udover de 200 må afvente, indtil der bliver plads. De afventende kan overvære generalforsamlingen og deltage i samværet på fugleskydningsdagen, dog uden at deltage i skydningen.
Ved godkendelse til optagelse betales 750 kr. i indskud, og pt. er det årlige kontingent 750 kr. Kontingentet dækker udgifter til sølvpræmier, musik, frokost (uden drikkevarer) samt øvrige fornødenheder, hvilket er et snævert budget.
Den tidligere omtalte festlige march gennem Taastrup afsluttes ved Idrætsparken, hvor optoget bliver modtaget af haglgevær skud med løst krudt i. Man hilser ærbødigt på fuglen, og broder formand byder velkommen til fugleskydningen.
Hver broder har ved lodtrækning fået tildelt sit skydenummer, som nu uddeles til de tilstedeværende skytter. Skydenumre for de ikke fremmødte brødre, samt for brødre der af en eller anden grund ikke ønsker at skyde, udbydes til salg til interesserede brødre.Der skal nemlig afgives skud for alle 200 brødre, således kan skytterne købe sig til skydenumre udover deres eget…
Skydningen begynder med, at fuglekongen afgiver det første skud. Der skydes med Remington 1867 rifler med 11,7 mm. blypatroner ladet med 0,8 gram krudt i en afstand af ca. 50 m fra fuglen.
Fuglen er af 10-15 cm. tykt træ og er på bagsiden forsynet med 10 jernplader, som nedskydes i rækkefølge ved hjælp af markering på forsiden.
De 10 plader betegnes som:
Kronen
Ringen
Venstre klo
Højre klo
Venstre haleplade
Højre haleplade
Halen
Venstre vinge
Højre vinge
Brystpladen
Der er 2 præmier for nedskydning af en plade, 1 til skytten og 1 til den broder, der har det vedkommende skydenummer, så hvis man nedskyder en plade på sit eget nummer, får man begge præmier.
Den broder, som har skydenummeret ved nedskydning af brystpladen, er det kommende års fuglekonge.
Er det dyrt at blive fuglekonge?
Ikke i vort selskab. Vore love angiver præcist, hvad man forventer af en fuglekonge. Fuglekongen forventes at donere en skive med påmalet motiv til selskabet. Det er en 40 cm. rund møbelplade, hvorpå der i forvejen er en standard bemaling med marmorering, navn og årstal, her inden for kan fuglekongen vælge det motiv, som han ønsker, at skiven skal udsmykkes med. Herudover giver han en sølvplade med navn og årstal til det grønne skærf, ligesom det forventes at han er vært ved det første bestyrelsesmøde, med tilhørende middag, efter fugleskydningen, samt dirigent ved generalforsamlingen i november.
Selskabet har 2 faner.
En ny dannebrogsfane, som Danmarks-Samfundet skænkede selskabet i 1990, samt en papegøjefane, som i 1927 var blevet syet af bestyrelsens damer. Men i 1995 kunne papegøjefanen ikke holde til mere, så selskabet samlede ind blandt brødrene for at skaffe midler til en ny fane. Det var bekosteligt at anskaffe en papegøjefane, så efter ansøgning til Unidanmarks lokale gavefondsudvalg bevilgede Unidanmark-fonden kr. 25.000, som var halvdelen af fanens anskaffelsespris på kr. 50.000.