ANNO 1859

Taastrup & Omegns FugleskydningsSelskab

Velkommen

Selskabets hjemmeside, som du her bydes velkommen til, er primært beregnet som et historisk overblik, hvor nuværende brødre og kommende brødre kan orientere sig om Selskabets historie og en lang række praktiske forhold.
Vi er stolte af vores gamle Fugleskydningsselskab, der er Høje-Taastrup Kommunes ældste foreningen med stiftelse i 1859.
Det egentlige arrangement og højdepunkt er den årlige fugleskydning, der altid finder sted den 2. tirsdag i juni måned, og den har været afholdt i en lige
linje siden 1859 alene aflyst i 1940 grundet 2. verdenskrig samt i årene 2020 og 2021 grundet Corona situationen i Danmark.

Traditioner er det ledende element for dagen, hvor det er Kongehus og Fædreland der er i højsædet samt væsentligt suppleret af det sociale samvær, hvor venskab og netværk dyrkes.

Der kan alene være 200 brødre i Selskabet – men interessen har næsten altid været så stor, at der ofte er en lang venteliste af brødre, der er godkendt på Selskabets generalforsamling. For at blive godkendt, skal en broder indstille vedkommende. Hovedmålet for fugleskydningen er at der årligt findes en ”Fuglekonge” som bærer denne flotte titel frem til næste års skydedag.

Seneste nyt